Craft psykologi og synlige reparationer

Mending Matters

Er du træt af at smide dit yndlingstøj ud? På denne aften i Haslev får du både en praktisk og inspirerende introduktion til visible mending – en kreativ og bæredygtig måde at reparere eller dekorere dit tøj på.

Det må gerne kunne ses, at vi har repareret vores tøj. Det er sjovt, det er bæredygtigt, det forlænger levetiden på dit yndlingstøj og du belaster det store regnskab mindre, fordi du forbruger mindre. Og så er det en trend, der har tråde tilbage til en britisk kampagne efter 2. verdenskrig, hvor folk på grund af knaphed blev opfordret til at reparere deres tøj. Man kaldte det Make Do and Mend, der kan oversættes til ”brug det du har og lap det, der går i stykker”.

På dette kursus starter vi med at finde roen med nål og tråd i hånden, og du får god tid til at sætte gang i dine egne projekter. Undervejs får du ny viden og inspiration af Puk Hyllested, der deler sine erfaringer med, hvordan håndarbejde ikke bare lapper huller – men også kan skabe indre ro og mental sundhed. Udover at der er en sammenhæng mellem at arbejde med hænderne og psyken, kommer Puk også ind på, hvad det betyder for klimaet at have fokus på bæredygtighed.

Praktisk info:

• Forplejning: Vi byder på en sandwich undervejs
• Materialer: Inkluderet – vi har stofrester, tråd, nåle, sakse mm. Du er også velkommen til at tage dit eget sygrej med.
• Medbring: Et eller flere stykker tøj, du gerne vil reparere – fx en hul albue, et par slidte jeans eller en skjorte med pletter.

Puk Hyllested er uddannet håndarbejdslærer, mindfulnessinstruktør og er certificeret i craft-psykologi.

Aftenen foregår i det hyggelige værkstedsmiljø hos Una, en socialøkonomisk butik under Karisefonden, hvor unge med udviklingsforstyrrelser deltager i STU-forløb og beskyttet beskæftigelse.


Undervisningssted

Værkstedsbutikken UNA
Jernbanegade 48
4690 Haslev

Praktisk information

Hold nr:
425207
Første møde:
21.10.25 kl. 17:00
Mødegange:
1
Lektioner:
1

Pris

Almen
DKK 295,00
  • Tirsdag 21.10.25 kl. 17:00 - 20:00

    Sted: Værkstedsbutikken UNA
    Jernbanegade 48

Puk Hyllested

Puk Hyllested

Puk er uddannet håndarbejdslærer og er certificeret i craft-psykologi ved Anne Kirketerp.
Puk er desuden uddannet mindfulnessinstruktør, og hun driver virksomheden Lær Med Hjertet, hvor hun tilbyder workshops, foredrag og journalingforløb.